Efterårsferie for krudtugler og kanonkonger

Efterårsferie for krudtugler og kanonkonger

undervisningsforloeb - www.garderhojfort.dk

I efterårsferien byder Garderhøjfortet på et BRAG af en oplevelse! Børn og barnlige sjæle indbydes til at komme og træne som soldat ved fortet ligesom sikringsstyrken gjorde det under 1. Verdenskrig. De skal lære at affyre kanonerne,  blive stærke og smidige og sende vigtige morsebeskeder.

Garderhøjfortets nye oplevelsescenter har netop fejret 4 års fødselsdag og i år er det samtidig 103 år siden at ca. 60.000 danske soldater blev indkaldt til sikringsstyrken. Sikringsstyrken bemandede hele Københavns Befæstning i årene fra 1914-1918. Soldaterne var i starten spændte og nervøse for hvordan situationen i Europa ville udvikle sig. Skulle de lige pludselig til at bruge kanonerne på alle forterne aktivt i en krig? Garderhøjfortets udstillinger fortæller historien om hvad Soldaterne lavede på fortet i de 4 år. Experimentarium har lavet fortets udstillinger, der med vanlig fokus på de interaktive aktiviteter, giver gæsterne mulighed for at prøve alting på egen krop. Selv det store gamle kanontårn som vejer 100 tons, kan gæsterne få lov til selv at prøve at dreje rundt!

I efterårsferien er  der åbent i fortet, som til forskel fra i 1914, nu er dejlig lunt. Der vil være aktiviteter for alle aldre og løbende rundvisninger i kanontårnet. Der er mulighed for at  kombinere besøget på Garderhøjfortet med en tur i Ermelunden. Der er nemlig lige blevet anlagt en sti der går direkte fra fortet og ud til Ermelundsstien. Og netop Ermelunden har en helt særlig kobling til Garderhøjfortet. Det var planlagt at hvis fjenden kom fra Nord, skulle der igangsættes en oversvømmelse rundt om København. Man ville lukke ca, 11 millioner m3 vand ud af Furesøen og lede det ud mod Øresund via Befæstningskanalen. I Ermelunden skulle fortets soldater sikre at en del af vandet blev ledt via Gentofte sø, ud mod Utterslev mose og således fik fortsat vandbæltet ud til Vestvolden. I Ermelunden kan man blandt andet se det istandsatte Stemmevæk ved Soløsevej.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *