Sommerferie-aktiviteter. Åbent 10.30-16

Vær Fortberedt
10:30

30. juni 2018

To

12. august 2018

Garderhøjfortet har gode sommerferie oplevelser til al slags sommervejr!

Den danske sommerferie er lunefuld men frygt ikke! Garderhøjfortet rummer oplevelser til al slags vejr. I sommerferien vil fortet være fyldt med aktiviteter for både store og små. Lige fra soldaterudfordringer for krudtuglerne til rundvisninger for kanonkongerne.

2 krudtugler klar til at skyde regnen ned!

2 krudtugler klar til at skyde regnen ned!

Garderhøjfortets udstillinger er interaktive og lader gæsterne prøve soldaterlivet anno 1915 på egen krop. Men der er også store oplevelser for voksne der gerne vil dykke mere ned i fortets historie, arkitektur eller skyts. Hver dag kl. 12.00 vil der være en åben rundvisning for de der vil høre mere om fortets historie. Rundvisningen varer en time og er gratis når entréen er betalt – der er et begrænset antal pladser der fordeles efter først til mølle princippet på dagen.

sommerferie

Garderhøjfortet har en særlig udfordring til børnefamilier der besøger fortet. De får udleveret en soldaterbog der kun kan udfyldes, hvis de klarer forskellige opgaver rundt omkring på fortet. De skal bevise at de er opmærksomme, kan sende kodede beskeder, har styr på oppakningen, kan ramme med kanonkuglerne og meget mere.

sommerferie

 

Garderhøjfortet har åbent alle dage i skoleferien fra kl. 10.30-16.00. Sommerferieaktiviteterne kører fra d. 30. juni til d. 12. august.