Befæstningsprojektet

Københavns Befæstning

Om Københavns nyere Befæstning

befæstningen-001

Københavns nyere Befæstning blev opført efter nederlaget til tyskerne i 1864 for at beskytte hovedstaden. Under 1. Verdenskrig var dens besætning på ca. 50.000 mand. Københavns nyere Befæstning blev nedlagt som forsvarsværk efter 1. Verdenskrig, da teknologien løb fra anlæggene. Enkelte anlæg har dog været i brug indtil for få år siden, bl.a. Ejbybunkeren på Vestvolden som Forsvarets Efterretningstjeneste rømmede i 2004. Projektet omkring revitalisering af Københavns befæstning blev igangsat i 2007.

 

Partnerskabet bag befæstningsprojektet

Det var et partnerskab bestående af Realdania, Kulturarvsstyrelsen og Naturstyrelsen, der tog initiativ til at revitalisere Københavns nyere Befæstning. Der blev afsat 175 millioner til at istandsætte bygninger og til at gøre befæstningen tilgængelig for offentligheden. Herudover afsatte Partnerskabet også midler til etablering af skoletjeneste, sundhedsaktiviteter, formidling og indsamling af historisk viden.

Revitaliseringen af Københavns Befæstning bestod af følgende projekter:

Fyrtårnsprojekter
• Oplevelsescenter og istandsættelse af søfortet Trekroner (Kulturstyrelsen)
• Oplevelsescenter og istandsættelse af Ejbybunkeren (Rødovre Kommune)
• Oplevelsescenter og istandsættelse af Garderhøj (Naturstyrelsen, Gentofte Kommune, Experimentarium og Garderhøjfonden)
Tværgående projekter
• Undervisning for skoleklasser (Skoletjenesten Københavns Befæstning)
• Fremme af leg, motion og bevægelse (Kræftens Bekæmpelse)
• Forskning i og formidling af historisk viden (Statens Forsvarshistoriske Museum)
• Formidling af og på Befæstningen (Partnerskabet)
Vestvolden
• Cykel- og gangbroer over Jyllingevej og jernbanen til Roskilde (Naturstyrelsen, Rødovre og Brøndby Kommuner)
• Belysning og rulleskøjtevenlig asfalt på Voldgaden (Hvidovre, Brøndby og Rødovre Kommuner)
• Istandsatte betonbygninger (Naturstyrelsen)
• Fire cykeludfordringsbaner (Hvidovre, Brøndby, Rødovre og Københavns Kommuner)
• Bystævnelegeplads i Husum (Københavns Kommune)
• Rulleskøjterundbane ved Vestvoldens sydlige ende (Hvidovre Kommune)
• Historisk vandrerute og genopført artilleritogsmagasin (Rødovre Kommune)
Øvrige anlæg i projektet
• Bagsværdfort: Rydninger, istandsættelse og ny legeplads (Gladsaxe Kommune)
• Oversvømmelsen: LAR-projekt, rydninger, opgradering af stier, mobilapp (Gentofte Kommune, Nordvand og Naturstyrelsen)
• Charlottenlundfort: Restaurering af kanoner (Naturstyrelsen)
• Kastrupfort: Rydninger, istandsættelse og ny legeplads (Kbh)
• Kongelundsfortet: Rydninger, toiletbygning og bålplads (Dragør)

Læs mere om Københavns befæstning

Kulturstyrelsen.dk   realdania logo  Logo naturstyrelsen

 

Besøg Befæstningens andre anlæg

Oplevelsescenter Vestvolden

Trekroner Fortet

Dragør Fort

Kongelundsfort

Fæstningskanalen

Fortunfortet

Kastrupfort

Mosede Fort