Garderhøjfortet har gode oplevelser til al slags vejr!

Garderhøjfortet har gode oplevelser til al slags vejr!

Den danske sommer er lunefuld men frygt ikke! Garderhøjfortet rummer oplevelser til al slags vejr. I sommerferien vil fortet være fyldt med aktiviteter for både store og små. Lige fra soldaterudfordringer for krudtuglerne til rundvisninger for kanonkongerne.

Garderhøjfortet har en særlig udfordring til børnefamilier og institutioner der besøger fortet. De får udleveret en soldaterbog der kun kan udfyldes, hvis de klarer forskellige opgaver rundt omkring på fortet.  De skal bevise at de er opmærksomme, kan sende kodede beskeder, kan ramme med kanonkuglerne og meget mere. Men der er også store oplevelser for voksne der gerne vil dykke mere ned i fortets historie, arkitektur eller skyts. Hver dag kl. 12.00 vil der være en åben rundvisning for de der vil høre mere om fortets historie. Rundvisningen varer en time og er gratis når entréen er betalt.

Orienteringsløb – Tag på en tidsrejse tilbage til Garderhøjfortet anno 1915

De der har lyst til en hyggelig gå eller løbetur i området omkring fortet, og som gerne vil lære lidt om historien undervejs kan prøve det nye orienteringsløb med start ved Garderhøjfortet, eller ved Soløsevej i Ermelunden. Find vej i Garderhøjfortet anno 1915 er en tur gennem historien om Garderhøjfortet og den planlagte oversvømmelse af Ermelunden. Der er 9 poster man skal rundt til og ruten kan tages såvel med start ved Garderhøjfortet (A) som med start ved Ermelunden (B). Posterne er markeret på kortet i turfolderen som du kan printe fra siden her. Turen er ca. 2 km lang.

Download gratis app’en TravelTales og start turen Garderhøjfort anno 1915 (A eller B). Hver post byder via app’en på en fortælling der bringer dig med tilbage til 1915. Mød bl.a. kommandanten, korttegneren, soldaten og den bekymrede nabokone. Historien starter automatisk når du finder start-posten. Orienteringsløbet kan løbes eller vandres når som helst uafhængigt af Garderhøjfortets åbningstider!

Husk også at de grønne områder rundt omkring fortet er oplagte til en hyggelig skovtur eller et spil rundbold!

 
Sommerferie på Garderhøjfortet.

Every day from 26. juni 2017 to 13. august 2017 10.30-16.00

Den danske sommer er lunefuld men frygt ikke! Garderhøjfortet rummer oplevelser til al slags vejr. I sommerferien vil fortet være fyldt med aktiviteter for både store og små. Lige fra soldaterudfordringer for krudtuglerne til rundvisninger for kanonkongerne.

Åbent hele sommerferien 10.30-16