Skæg med æg og kanon-motion i påsken

Skæg med æg og kanon-motion i påsken

Påsken er lig med familiehygge, gode frokoster og forhåbentlig godt vejr! Når familien trænger til, at få gang i kroppen, efter de gode påskefrokoster, byder Garderhøjfortet på orienteringsløb, hyggelig æggepyntning, mystisk æggejagt og træning i kanontårnet!

Påsken

Garderhøjfortet inviterer i påsken hele familien med til en hyggelig dag fyldt med leg og læring. ”I påsken kan man både besøge de interaktive udstillinger, hvor man selv kan prøve at træne som soldaterne gjorde det for 100 år siden. Men vi har også lagt op til hyggelige påskeaktiviteter hvor man kan pynte sine egne påskeæg og prøve at finde de gemte æg i fortets gange!” Siger Kristine Adler-Nissen, leder af Garderhøjfortet.

De, der gerne vil høre mere om Garderhøjfortets historie, kan hver dag kl. 12.00 komme på en rundvisning i både strubekasernen, som rummer 11 forskellige kanon og observationstårne og i Infanterikasernen, som normalt ikke er åben for publikum. En gang i timen er det desuden muligt at komme på en guidet rundvisning i fortets største kanontårn hvor børn og voksne kan få lov til selv at prøve at skubbe det 100 tons tunge tårn i stilling – det er god træning!

Udenfor fortets åbningstider, er der stadig muligt at lære lidt om historien. ”Vi håber at folk der bor i nærområdet vil få øjnene op for, at der er gode muligheder for, at bruge de grønne områder rundt omkring fortet til skovture og boldspil. Og at vi har lanceret et orienteringsløb der går fra Garderhøjfortet og ud til dæmningen i Ermelunden. Undervejs på turen kan man vi en app få fortællinger om fortets historie og om den ”voldgrav” der var planlagt rundt om København” fortsætter Kristine Adler-Nissen. Hvis man vil prøve orienteringsløbet kan man læse meget mere om det her.

Garderhøjfortet har åbent i alle påskedagene fra d. 24/3 til d. 2/4-18 fra 10.30-16.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *