Belægningsstue

Garderhøj Fortet til folder

Belægningsstue på Garderhøjfortet i dag

Belægningsstue


Prøv at ligge i den trange lærredskøje ligesom soldaterne gjorde det.

Der var trængsel på stuen når alle skulle til køjs!

Belægningsstue-001I belægningsstuen var der plads til 26 soldater: 24 menige soldater i dobbeltmands køjesenge og to befalingsmænd i enkeltmands køjesenge. Der var plads til omkring 200 mand i selve fortet. Det var fortets artilleribesætning. Derudover var der sovepladser til infanteribesætningen i fodfolkskasernen bag fortet. Her var der plads til nogenlunde samme antal som i selve fortet. Garderhøjfortet var det eneste i Københavns Befæstning med kaserne til den infanteristyrke, der skulle deltage i fortets forsvar.

En del af soldaterne i Københavns Befæstning blev indlogeret privat under 1. Verdenskrig, fordi der var mange flere indkaldt til Sikringsstyrken, end kasernerne kunne rumme.

Fra privat tøj til militær mundering

Når man blev indkaldt til Sikringsstyrken, måtte man aflevere sit eget tøj og personlige ejendele. Militæret udleverede det, der kaldes ”overmunderingen”, som bl.a. er uniform og støvler.

Soldaten skulle selv medbringe bestemte ting. Det var bl.a.:

uni

 

  • Undermundering”, som var undertøj, skjorter og strømper.
  • Pudsegrej til uniform og støvler
, toiletgrej
 og sygrej, så man selv kunne reparere munderinge. Og så kunne man have et billede af fx familien, hustruen eller kæresten med.
  • Ved udbruddet af 1. Verdenskrig var det ikke ualmindeligt, at en indkaldt soldat i en af de krigsførende hære tog sin kone eller kæreste med til fotografen, inden de skiltes. Så fik de taget et billede, som soldaten kunne have med, og som familien kunne have derhjemme. Det blev nogle gange det sidste billede, der blev taget.

 

 

Foto til de kære

I slutningen af 1800-tallet – og begyndelsen af 1900-tallet – var det også almindeligt i den danske hær, at de indkaldte soldater gik til en fotograf og fik taget et foto, som blev lavet i flere kopier i visitkortformat. Dem kunne han sende hjem til kæresten, konen, kammeraten eller forældrene. soldaterbillede kopi

Han kunne også give dem til ”madkæresten”, som fx var en tjenestepige hos en bedre familie. Soldaten gik i byen med madkæresten, og han kunne også besøge hende til en frokost nede i køkkenet, hvor hun arbejdede som tjenestepige.

Almindelig værnepligt for alle mænd blev indført med Danmarks første grundlov fra 1849. Nu fik mænd mellem 18 og 50 år pligt til at deltage i landets forsvar, og alle mænd på 18 år blev indkaldt til session for at blive vurderet egnet, begrænset egnet eller uegnet. Mindst 50% af en årgang blev – og bliver – typisk fundet egnet.

Værnepligt og militærnægtere

Omkring 1. Verdenskrig blev de fleste egnede indkaldt til uddannelse af et vist antal måneders varighed. Da Verdenskri- gen brød ud i august 1914, indkaldte man en sikringsstyrke på flere årgange. Den var i begyndelsen af krigen på omkring 60.000 mænd mellem 20 og 36 år.

Værnepligten affødte også militær- nægtere under 1. Verdenskrig. Det var bl.a. unge fra Socialdemokratisk Ung- doms Forbund (SUF). De blev sat i fæng- sel. I 1917 fik Danmark som det tredje land i verden en militærnægterlov, som gjor- de, at man kunne aftjene civil værnepligt.

Bekymringer

Der var mange ting at bekymre sig om for soldaterne på Garderhøjfortet under 1. Verdenskrig. Ville krigen komme til Danmark? Kunne fortet holde fjenden ude? Og hvordan gik det familien, landbruget, værkstedet eller forretningen derhjemme? Man fik ikke meget at vide, men de fleste soldater kunne være sikre på, at familien manglede deres hænder.familie kopi

Straf for at tage hjem i utide

For mange bønder gik indkaldelserne fx ud over både såning og høst. Og flere soldater udsatte sig selv for militær straf, fordi de tog hjem for at hjælpe på gården uden at have fået orlov. I 1917 stak en ung konstabel (en menig artillerist) af fra tjenesten for at hjælpe sin far, der var krøbling, og som derfor ikke selv kunne køre høsten hjem og pløje jorden. Konstablen havde søgt om orlov i 12 dage, men fik afslag. Han stak af i seks dage og blev straffet med fem dages mørkearrest – en arrest uden lys.