Skytset på garderhøjfortet

Skyts-001Skytset

Garderhøjfortets skyts

Garderhøjfortet var topmoderne, da det blev bygget. Det var bl.a. indrettet med forsvindingstårne, hvor soldaterne var beskyttet på to måder. For det første var tårnet pansret, og for det andet var tårnet kun hævet – og dermed synligt – når man skulle skyde. Når man hævede og sænkede forsvindingstårnene eller hejste ammunitionen op til kanonen, foregik det med håndkraft, håndsving og pedalkraft.

Skytsetagen

En stor del af skytset blev betjent på skytsetagen. Garderhøjfortet var bestykket med fire 15 cm kanoner, to 75 mm kanoner, to 53 mm kanoner og fire 47 mm kanoner samt lettere skyts og håndvåben. To af 15 cm kanonerne var anbragt i et dobbelttårn, som hed et ”15 cm To-kanontårn”.

Skytset på Garderhøjfortet var kraftigt og topmorderne for sin tid i 1892, da fortet stod færdig. Der var flere kanoner med forskellig rækkevidde, så man både kunne skyde efter fjenden på lang og på kort afstand. Garderhøjfortet var bl.a. en reaktion på krigen i 1864.

De langtrækkende kanoner var placeret oven på artillerikasernen. De kortrækkende våben pegede ud mod graven og var rettet mod fjender i nærheden af fortet. En del af skytset var beregnet til at skyde efter vigtige mål i selve Københavns Befæstning. Det kan lyde paradoksalt at skyde efter sine egne forsvarsværker. Men det var bedre at ødelægge disse konstruktioner end at lade fjenden få kontrol over dem.

Forsvindingstårne gjorde soldaterne ”usynlige”

Princippet i et ”forsvindingstårn” var, at det kunne hæves og sænkes efter behov. Når forsvindingstårnet ikke var i brug, var det sænket ned i selve fortet, og på den måde var det usynligt for fjenden. Når man skulle skyde, kunne man hejse forsvindingstårnet op, så tårnets kuppel og kanon ragede op over toppen af selve fortet. Og når man havde affyret, blev tårnet sænket igen. På den måde var skytset synligt så kort tid som muligt. Hvis man opdagede en fjende, kunne man stå beskyttet og lade og grov-indstille våbnet, mens tårnet var nede. Så hævede man tårnet, finindstillede våbnet og skød.

Et stærkt fort

Garderhøjfortet havde skyts fra både England, Frankrig, Sverige og Tyskland. Spørgsmålet er, om det ville vinde i kamp? Det blev aldrig testet, heldigvis. Men vurderingen fra militærfolk er, at Garderhøjfortet var et stærkt fort med så meget skyts, at det ville kræve en stor mængde skyts og soldater, hvis en fjende skulle lykkes med at belejre det. Garderhøjfortet er også blevet sammenlignet med det franske fort Verdun, som blev indtaget af tyskerne. Her vurderer man, at Garderhøjfortet var stærkere end de franske forter ved Verdun.

Det tunge skyts:

To 53 mm kanoner af tysk fabrikat

Der var to forsvindingstårne med hver sin 53 mm kanon. Disse kanoner var indkøbt i Tyskland i firmaet ”Grusonwerk”. Når man skulle skyde fra tårnet, blev en pal i underrummet trådt ned, hvorved tårnet hævede sig på grund af kontravægten.

To 15 cm kanoner i enkelttårne

Midt på Garderhøjfortets top var der side om side to 15 cm panser-lavetter fra det tyske firma ”Grusonwerk”. De var begge udstyret med en 15 cm kortløbet kanon fra et andet tysk firma ”Krupp”.

Tårnet havde en metalkuppel med en tykkelse på 15 cm. Øverst var der et kanonrum og nederst et ammunitionsrum. Kommunikationen mellem de to rum foregik ved hjælp af et talerør i messing. Man skulle fx hejse ammunition op fra det nederste rum til det øverste.Ingeniør kopi

Observationstårne

På hver side af de to kanoner i enkelttårne var der et observationstårn, der fungerede som forsvindingstårn. Herfra kunne man observere og lede den direkte skydning fra kanonerne.

Tårnet havde bl.a. en kuppel med nogle huller, som observatøren kunne kigge ud af, mens han var beskyttet af kuplens stålkappe. Observatøren sad på et sæde med et lille bord foran sig. Inde i kuplen var der en skala, som han kunne aflæse, når han vurderede positionen for en fjende. Observatøren havde også et meget detaljeret panoramabillede, som kunne bruges til at angive en fjendes position temmelig nøjagtigt.

To 15 cm kanoner i dobbelttårn (To-kanonen)

To-kanonen var Garderhøjfortets tungeste skyts. To-kanonens tårn og tårnmekanisme omfattede to etager. Den øverste rummede selve tårnet med de to 15 cm kanoner med 1,5 meter imellem sig. Mellem de to kanoner var kanonkommandørens plads. Under kanontårnet var der ammunitionsdepoter, hvorfra ammunitionen kunne hejses op til kanontårnets øverste etage. Der var også mulighed for at dreje kanonerne og den beskyttende panserkuppel fra kanontårnets nederste etage.)

To-kanonens tårn lå lavere end tårnene til det øvrige skyts. Det betød, at To-kanonen kun kunne skyde direkte mod øst, syd og vest. Hvis den skulle skyde mod nord, måtte man bruge indirekte skydning. Ved direkte skydning kunne kanonkommandøren kigge ud via et mandehul med løst dæksel, og han kunne bruge en sigterende med sigtekorn lige som på et gevær. Men hvis der skulle skydes mod nord, måtte man indstille kanonen fra nederste etage i kanontårnet. Herfra kunne man dreje øverste etage ved hjælp af en sigteskala. Hvis kanonkommandøren gav besked om at sigte på Ermelundsbroen, kunne man i underetagen se på skalaen, i hvilken retning man skulle stille kanontårnet.

Her kan man fx se, at der har været forberedt skydninger mod fremrykkende fjender ved fx Ermelundsbroen og dæmningerne i fæstningskanalen i forbindelse med oversvømmelserne. Det var nemlig vigtige konstruktioner, som fjenden ikke måtte få kontrol over.

På Garderhøjfortet var To-kanonens rækkevidde 5.700 m, fordi den ikke kunne bevæges så meget i højden.

To 75 mm kanoner

På hver af fortets fløje var der et tårn til en 75 mm kanon. Tårnene var fra den franske fabrik ”Compagnie des Hauts-Fourneaux, Saint Chamond”, og kanonerne var fra det tyske firma ”Krupp”. Før man kunne skyde med kanonen, skulle den vippes frem i skydestilling. Ved hjælp af en særlig mekanisme kunne man skyde kanonen frem og ud gennem siden af tårnet. Der var plads til 42 patroner i toppen af tårnet. Når man skød, måtte man hele tiden sørge for at hejse ny ammunition op fra underetagen i tårnet.

Til kamp tæt på:

Fire 47 mm kanoner

For at sikre gravene rundt om fortet var der indbygget forskelligt skyts til forsvar mod fjender, der var nået tæt på.

Strubekaponieren skulle sikre strubegraven og indgangen til fortet. Her var der én 47 mm kanon fra det franske firma ”Hotchkiss”.

I fodfolkskasernen var der også kaponierer til sikring af face- og flankegravene. I den nordvestlige kaponiere var der to 47 mm kanoner, og i den nordøstlige kaponiere var der én. Begge steder var der også maskingeværer (mitrailleuser).

Kanonens kaliber

Når man taler om fx en 15 cm kanon, så betyder det, at kanonen har en kaliber på 15 cm – det vil sige, kanonløbet er 15 cm i diameter.

Her kan du se en video fra dengang vi hejste reserveløb til To-kanonen fra stueetagen og op i pansertårnet. De oprindelige løb var blevet sendt til ophug efter fortet udgik af aktivt brug i 1920. Heldigvis fandt vi helt identiske reserveløb, så to-kanonen nu står præcis som dengang fortet blev bygget.