skip to Main Content

Børnefødselsdag på Garderhøjfortet

Inviter til børnefødselsdag på Garderhøjfortet!

Kom straks i gang med træningen som soldat på Garderhøjfortet!

I skal prøve nogle af de opgaver, som soldaterne havde, da de boede på fortet under 1. verdenskrig. Som soldat skal man være stærk og hurtig og modig og klog.

Når I er blevet rigtig gode soldater, skal I bemande de to store, rigtige kanoner.

Aktivitet

Det officielle program tager ca. 1 – 1,5 time.
I den tid vil en af Garderhøjfortets ‘sergenter’ være vært og sammen med jer voksne sørge for, at alle i gruppen får en god oplevelse!

Aktiviteterne kræver samarbejde og er rigtig gode til både drenge og piger i alderen 6- 12 år.

Garderhøjfortet tilrettelægger et program, som passer til jeres fødselsdagsgæster. Det er derfor ikke de samme aktiviteter, der laves til 6-årige børn som til 12-årige! Programmet tilpasses også til vejret. Hvis det regner rigtig meget, kan alle aktiviteter laves indendørs. Ellers sørger vi for, at aktiviteterne både foregår ude og inde.

Fødselsdagsfest

Efter fortets officielle program kan I spise jeres medbragte mad/ kage, og fødseldagsbarnet kan pakke sine gaver op i en af fortets spisesale eller på vores udendørsareal.

Fødselsdagens gæster – både voksne og børn – kan herefter frit lege og prøve vores interaktive udstilling. I er også velkomne til at lege på fortets grønne områder.

Hvis børnene bliver hentet af deres forældre på fortet tilbyder vi, at de kan få 50% rabat på entréen, hvis de har lyst til at blive og opleve fortet.

Fødselsdag i Escape rooms – for større børn og unge

De matematiske Escape Rooms kan bookes til “børne”fødselsdage for unge fra 6. klasse og frem til 1. G. Læs mere om mulighederne her.

Praktiske oplysninger

  • Aldersgruppe: 6-12 år
  • Aktivitet: 2,5 time
  • Pris:
    Per barn. ( Der betales for minimum 10 børn) 70 DKK



    Op til 5 voksne,
    der deltager sammen med børnene GRATIS



    Ekstra voksne 72 DKK


    Hvis børnene bliver hentet af deres forældre på fortet, tilbyder vi, at de kan få 50% rabat på entréen, hvis de har lyst til at blive og opleve fortet.

  • Sprog: Børnefødselsdage kan afholdes på enten dansk eller engelsk.
  • Book tid:
    Weekend 10:30 – 13:00 eller 14:00 – 16:30
    Hverdage: I tidsrummet mellem kl. 13:00 – 19:00

Book en tid til børnefødselsdag på Garderhøjfortet

Børnefødselsdage kan bookes online i skemaet herunder.

I er også velkomne til at ringe på tlf: 39611734 eller sende os en mail: garderhojfortet@gentofte.dk

For større børn og voksne


Book en fødselsdagfest i vores Matematiske Escape Rooms!

Læs mere om vores Escape rooms

Kombinér en fødselsdag på fortet med en rundvisning eller et orienteringsløb i Ermelunden:

Særarrangementer

Vi laver også gerne særarrangementer, som er tilpasset netop jeres ønsker. En børnefødselsdag kan f.eks. godt laves for en familiegruppe hvis I skal fejre fødselsdag for voksne.
Kontakt os på email eller ring til os og få et godt tilbud.

Back To Top