Skip to content
Guidet vandretur i Ermelunden

Kl. 13:00 – 16:00

Praktisk information:
Tid: 13:00 – 16:00
Pris: 80 kr.
Billetter købes her: www.place2book.com

Kommende arrangementer på Garderhøjfortet

Guidet vandretur i Ermelunden

Guidet vandretur i Ermelunden

Kom med på en spændende guidet vandretur, når en af vores dygtige rundvisere tager dig med i smukke natur omgivelser og ser alle de gemte forsvarsværker i Gentofte.

 

Turen starter når vi tager afsted fra Garderhøjfortet og ender med at vi slutter ved Klampenborg station. Turen er ca. 6 km. lang og tager omkring 3 timer.

 

Så pak en lille rygsæk, med lidt vand og snacks, og find de gode sko frem til denne skønne tur.

 

Undervejs på turen hører du om alle de batterier, kanonstillinger og dæmninger, vi kommer til at gå forbi.

 

Du får blandt andet historien om det store oversvømmelsesanlæg, der var planlagt rundt omkring København, og du ser de gemte dele af Københavns Befæstning, som stadig ligger i området – både Ordrup Krat, Christiansholms batterier og Stemmeværket i Ermelunden.

 

Ideen med oversvømmelsessystemet er at oversvømme de strategiske områder og dermed besværliggøre fjendens indtrængen. Anlægget er udtænkt af Oberst Sommerfeldt, der har stået bag opførelsen af Københavns Befæstning.

 

Byggeriet af Oversvømmelsesanlægget tager sin begyndelse i slutningen af 1880’erne. Planen var at føre vand fra Furesøen, via Lyngby sø og Ermelunden og enten ned til Utterslev mose eller ud til Klampenborg og Øresund

 

Turen slutter ved Klampenborg Station, der var endepunktet for den nordre del af oversvømmelsen.
Praktisk information:
Tid: 13:00 – 16:00
Pris: 80 kr.
Billetter købes her: www.place2book.com
Se også fortets andre events: Kommende events
Back To Top