Åbningstider i vinterferien (7/2-15/2):
Hverdage: 11:00 – 15:00
Weekend: 10:30 – 16:00
Entré:
Voksne: 80 DKK
Børn: (3-12 år): 40 DKK
Kommende arrangementer på Garderhøjfortet

Vinterferie for hele familien på Garderhøjfortet
Kom til vinterferie for hele familien på Garderhøjfortet. Prøv om I kan hjælpe stakkels Birger, den glemsomme soldat, kom på rundvisning i kanontårnet og brug jeres kræfter til at skubbe det i stilling og oplev fortets interaktive udstillinger. Vores ferieaktiviteter på fortet er som altid planlagt ud fra at give jer en rigtig dejlig dag, hvor I laver sjove, hyggelige og lærerige aktiviteter sammen som gruppe.
Gådejagten : Den glemsomme soldat
Soldaten Birger skal snart af sted sammen med resten af kompagniet. De skal på øvelse og være væk i mange dage. Men nu hvor de snart skal gå, opdager han, at han mangler at pakke noget.
Kan I hjælpe soldaten Birger med at få pakket tasken, så han er klar til soldaterøvelse? I gådejagten følger I soldatens vej rundt til en række opgaver på fortet for at finde frem til, hvad Birger har glemt at pakke. I skal bruge jeres logiske sans og skarpe øjne til i fællesskab at løse opgaverne.
Opgaverne kan løses fra 6 år (med lidt hjælp fra forældre). Når I kommer, får I gådejagten og en god instruktion i opgaven, så I er klar til at løse gåderne.
Familievenlige rundvisninger
Fortets kanontårn er vores store stolthed. Kanontårnet er fuldt funktionelt, hvilket betyder, at I kan få lov til selv at skubbe det tunge kanontårn i stilling. Det kræver, at hele gruppen lægger kræfterne i og skulder mod skulder skubber tårnet rundt. Vi tilbyder guidede ture i kanontårnet løbende i løbet af dagen, så alle gæster kan få denne unikke oplevelse!
Hvis I gerne vil have en længere guidet tur, tilbyder vi dette kl. 12.00-13.00 hver dag. Der er et begrænset antal pladser til turen kl. 12.00 så kom i god tid.
Undervejs i løbet af dagen kan I også kigge forbi i museets butik og købe en souvenir med hjem, eller blot nyde en kold is, en varm kop kaffe eller en sodavand. I må også meget gerne selv medbringe madpakker, som kan nydes i fortets officersmesse.
Vi glæder os til at se dig!
Åbningstider i vinterferien (7/2-15/2):
Hverdage: 11:00 – 15:00
Weekend: 10:30 – 16:00
Entré:
Voksne: 80 DKK
Børn: (3-12 år): 40 DKK
Alle aktiviteterne på fortet er inkluderet i entréprisen!
Som noget nyt kan I for blot 160 kr. for voksne og 80 kr. for børn købe et årskort til fortet, så I kan besøge os lige så ofte, I vil. Årskort kan købes i indgangen ved ankomst.
Fastelavn
Den sidste søndag i vinterferien (15/2) er der desuden fastelavn på Garderhøjfortet med tønder til alle fra de allermindste til legeglade voksne. Vi starter med at skyde fortets kanoner af kl. 12.00. Fastelavnseventet kræver tilmelding. Se mere her
Psssst, man må gerne komme udklædt!
Se fortets andre kommende events her
