Skytset på fortet
Garderhøjfortet var topmoderne, da det blev indviet i 1892.
Fortet blev blandt andet indrettet med forsvindingstårne, hvor soldaterne var beskyttet på to måder:
Forsvindingstårnenes top var konstrueret med en masiv stålkappe som kunne modstå fjenders angreb.
Tårnene var kun synlige når der skulle observeres eller kanonerne skulle affyrers.
Dermed var soldaterne i sikkerhed, mens kanonerne blev ladt.
Når man hævede og sænkede forsvindingstårnene eller hejste ammunitionen op til kanonen, foregik det med håndkraft, håndsving og pedalkraft. Andre tårne havde den klassiske pansrede kuppel til beskyttelse. Det var ikke nær så godt som forsvindingstårnene, men det var billigere.
Princippet i et forsvindingstårn
1) Når kontravægten er oppe er tårnet nede i højde med jordoverfladen.
2) Når kontravægten sænkes ned stiger tårnet op.
Kaliber = diameter
En kanons kaliber måles på kanonløbets størrelse.
En 15 cm kanon har et kanonløb, der er 15 cm i diameter
Kanonerne, Strubefacaden
A) To-kanonen – Pansertårn med to 15 cm kanoner
To-kanonen var Garderhøjfortets tungeste skyts.
To-kanonens tårn og tårnmekanisme omfattede to etager.Den øverste rummede selve tårnet med de to 15 centimeter kanoner med 1,5 meter imellem sig. Mellem de to kanoner var kanonkommandørens plads.
Under kanontårnet var der ammunitionsdepoter, hvorfra ammunitionen kunne hejses op til kanontårnets øverste etage.
Indirekte skydning
To-kanonens tårn lå lavere end tårnene til det øvrige skyts. Det betød, at To-kanonen kun kunne skyde direkte mod øst, syd og vest. Hvis den skulle skyde mod nord, måtte man bruge indirekte skydning.
Ved direkte skydning kunne kanonkommandøren kigge ud via et mandehul med løst dæksel, og han kunne bruge en sigterende med sigtekorn lige som på et gevær.
Men hvis der skulle skydes mod nord, måtte man indstille kanonen fra nederste etage i kanontårnet.
Herfra kunne man dreje øverste etage ved hjælp af en sigteskala. ( mand havde til opgave at dreje tårnet hurtigt, og præcist. Hvis kanonkommandøren gav besked om at sigte på Ermelundsbroen, kunne man i underetagen se på skalaen, i hvilken retning man skulle stille kanontårnet. 7 andre artillerister arbejdede med at lade og affyre kanonen.
Hårdt arbejde, varme og høreskader
Arbejdet i tårnet var hårdt og opslidende. Tunge granater skulle hejses op med håndkraft. Det samme gjaldt kanonrør og andet tungt materiel, der skulle repareres eller udskiftes.
Derudover støjede det enormt meget, når kanonen affyrede en 38 kg granat med 3 kg krudt. Soldaterne havde ingen beskyttelse til ørerne, hvilket gav store støjskader.
Ud over larmen, var der især om sommeren meget varmt i tårnet, da kuplen holder på temperaturen. Der blev også hurtigt tilrøget, da kanonkommandøren stod det eneste sted, røgen kunne komme ud.
Hvad man kan se, og hvor
I underetagen af kanontårnet kan man se, at der har været forberedt skydninger mod fremrykkende fjender ved eksempelvis Ermelundsbroen og dæmningerne i fæstningskanalen i forbindelse med oversvømmelserne. Det var nemlig vigtige konstruktioner, som fjenden ikke måtte få kontrol over.
Fortet genlyder af et gjaldende Spektakel. Skytsgangen er en Larmcentral, som vilde forfærde et Medlem af „Foreningen mod unødig Støj”: Kommandoord, Skralden af Paler mod Tandhjul, Brag af Kontravægte, der gaar for haardt i Bund, danner Hovedbestanddelene i denne Tumult.
Drejetårnbestående af forpanser, kuppel og tårnbygningByggetaf Grusonwerk, Tyskland, 1889Samlet vægt: 200 tonBevæbning: 2 stk 15 cm kanonerKanoner, model 1887 leveret af Finspong, Sverige
Finspong (Finspång), var Sveriges førende kanonfabrik. I 1911 havde Bofors opkøbt Finspong. I 1893 fusionerede de tyske firmaer Grusonwerk og Krupp.Rækkevidde: 5.700 meter
På Garderhøjfortet var To-kanonens rækkevidde 5.700 meter, fordi den ikke kunne bevæge sig så meget i højden. Den normale rækkevidde for den type kanon er 7.500 meterSkudhastighed:2 skud i minuttetVægt af hver kanon: 3 tonsBemanding: 8 mand til at dreje tårnet.1 omgang = 10½ omgange. Ved træning skulle soldaterne nå samtlige omgange på 1 minut. 7 mand var øverst i tårnet og stod for ladning, affyring og for at dirigere underetagen efter det ønskede mål.
To-kanonen skyder stadig – med løst krudt
To-kanonen er den eneste kanon på Garderhøjfortet, der stadig fungerer.
Kanonerne bruges til mange af fortets aktiviteter: Gæster kan prøve at skubbe det 100 tons tunge tårn rundt i forbindelse med rundvisninger, børnefødselsdage, teambuildings og så videre.
Fortets kanonlaug vedligeholder TO-kanonen, og når der er tilladelse til at affyre kanonen, sker det den sidste søndag i hver måned kl. 12.
Der skydes med ½ kg løst krudt, hvilket stadig giver 128 decibel under kuplen og 80 decibel på volden rundt om fortet. Derfor har kanonlauget naturligvis høreværn og ørepropper på.
Fotos: Garderhøjfortet
B) 53 mm kanoner
To 53 millimeter hurtigt skydende kanoner står placeret langs strubefacaden i hver deres forsvindingstårn. De er også fra det tyske Grusonwerk og forsvarer strubefacaden. Når man skyder fra tårnet, bliver en pal i underrummet trådt ned, hvorved tårnet hæver sig på grund af kontravægten.
Forsvindingstårnmodel 1892Bevæbning: 53 mm hurtigtskydendeKanoner: Model 1890 af mærket GrusonwerkRækkevidde3200 meter
Skudhastighed: 20 skud i minuttetSamlet vægt: 14 tons hverVægt af den enkelte kanon: 142 kiloBygget af: Grusonwerk, Tyskland
Skytsetagen
En stor del af skytset bliver betjent på skytsetagen. Der er flere kanoner med forskellig rækkevidde, så man både kan skyde efter fjenden på lang og på kort afstand. De langtrækkende kanoner er placeret oven på artillerikasernen. De kortrækkende våben peger ud mod graven og er rettet mod fjender i nærheden af fortet. En del af skytset er beregnet til at skyde efter vigtige mål i selve Københavns Befæstning. På den måde forhindrer man, at fjenden får kontrol over dem.
C) 75 mm kanoner i forsvindingstårne
På hver af fortets fløje er der et tårn til en 75 millimeter kanon.
Tårnene er fra den franske fabrik ”Compagnie des Hauts-Fourneaux, Saint Chamond”, og kanonerne er fra det tyske firma ”Krupp”.
Før man kan skyde med kanonen, skal den vippes frem i skydestilling. Ved hjælp af en særlig mekanisme kan man skyde kanonen frem og ud gennem siden af tårnet.
Der er plads til 42 patroner i toppen af tårnet. Når man skyder, må man hele tiden sørge for at hejse ny ammunition op fra underetagen i tårnet.
Forsvindingstårnmodel 1890Bevæbning: 75 mm hurtigtskydende stålkanonKanoner: Model 1889 af mærket Krupp, TysklandRækkevidde3800 meter
Skudhastighed: 10 skud i minuttetSamlet vægt: 60 tons hverVægt af den enkelte kanon: 325 kiloBygget af: Compagnie de Hauts-Forneaux, Saint Chamond, 1890, Frankrig
D) Observationstårne
På Skytsetagen er der to observationstårne.
Tårnet har en panseret kuppel med huller, som observatøren kigger ud af, mens han er beskyttet af kuplens stålkappe. Herfra observerer og leder man den direkte skydning fra kanonerne.
Observatøren sidder på et sæde med et lille bord foran sig.
Han har et meget detaljeret panoramabillede, som bruges til at angive en fjendes position temmelig nøjagtigt.
Tårnet sænkes og hæves ved hjælp af en kontravægt. Tårnet hæves kun kort for at se, hvad fortets udkigsposter viser eller for at se fjendens position.
Forsvindingstårn, model 1890Vægt: hvert tårn vejede 6 tonBygget af: Borch & Henriksen, Danmark
E) 15 cm kort stålkanon
En stor del af skytset bliver betjent på skytsetagen. Der er flere kanoner med forskellig rækkevidde, så man både kan skyde efter fjenden på lang og på kort afstand. De langtrækkende kanoner er placeret oven på artillerikasernen. De kortrækkende våben peger ud mod graven og er rettet mod fjender i nærheden af fortet. En del af skytset er beregnet til at skyde efter vigtige mål i selve Københavns Befæstning. På den måde forhindrede man, at fjenden fik kontrol over dem.
Drejetårnbestående af forpanser, kuppel og tårnbygningBevæbning: 1 stk. 15 cm kanonKanoner: Stålkanon model 1884 af mærket Grusonverk, TysklandRækkevidde5500 meter
Skudhastighed: 3 skud på 4 minutterSamlet vægt: 40 tons hverVægt af den enkelte kanon: ca. 1,5 tonsBygget af: Krupp, Tyskland, 1889
Kaponierer
3 kaponierer flankerede fortets grav både med 47 mm maskinkanoner og med 8 mm to-løbet maskingeværer. Der var et i hver ende af infanterikasernen.
Forrest på artillerikasernen, i det, der kaldes strubefacaden, er den eneste tilbageværende kaponiere, som beskytter fronten af fortet.
F) 47 mm kanoner
For at sikre gravene rundt om fortet er der indbygget forskelligt skyts til forsvar mod fjender, der er nået tæt på. Strubekaponieren skal sikre strubegraven og indgangen til fortet. “Struben” er den side af fortet, der vender væk fra fjenden. Her er der én 47 millimeter kanon fra det franske firma ”Hotchkiss”. I fodfolkskasernen er der også kaponierer til sikring af face- og flankegravene. I den nordvestlige kaponiere er der to 47 millimeter kanoner, og i den nordøstlige kaponiere er der én. Begge steder er der også maskingeværer også kaldet mitrailleuser.
Kaponiere-bevæbning: 4 stk 47 mm kanonerKanoner: Model 1887 af mærket Hotchkiss, FrankrigRækkevidde3500 meter
Skudhastighed: 20 skud i minuttetVægt: 225 kg
Kaponiere er fransk og betyder egentlig ”bur til kapuner”. Kapuner er kastrerede haner. Rum af denne type fik navnet, fordi artilleristerne mente, at der var plads som i et hønsehus derinde.
Nærforsvar/ 8 mm maskingeværer
2-løbet 8 mm maskingeværer
De 3 kaponierer på fortet er udover 47 mm maskinkanoner også udstyret med 8 mm 2-løbet maskingeværer. Geværerne var af mærket Gardner og de havde til opgave af beskytte graven rundt om fortet.
Nærforsvar: 2-løbet 8 mm maskingeværer, placeret i kaponiererneMaskingeværer: Model 1889 af mærket Gardner, EnglandRækkevidde600 meter
Skudhastighed: 250 skud i minuttetVægt: 225 kg
10-løbet 8 mm maskingeværer
I hver poterne er der en lejder, som leder op til et forsvindingstårn, der er udstyret med et 10-løbet 8 mm maskingeværer m/1889 også kaldet model Gatling. Våbnene er indkøbt fra det engelske firma Cammel & Co.
I 1900 var disse maskingeværer forældede. De blev derfor erstattet af Maxim Nordenfelt maskingeværer i stedet. Disse forblev i brug frem til Garderhøjfortets nedlukning i 1920.
Forsvindingstårn: Gammel & Co, EnglandBevæbning: 10-løbet 8 mm maskingeværerRækkevidde600 meterSkudhastighed: 400 skud i minuttet, senere 600 skud i minuttet med nyere kanoner
Vægt af forsvindingstårn: 20 tonBygget af: 1892-1900, Gatling,, England. Erstattet i 1900 af maskingeværer af mærket Maxim Nordenfelt, England
Skytsets rækkevidde
Våbenhandel
I midten af 1800-tallet og frem blev det mere og mere normalt for våbenfirmaer at ekspandere deres salg, så de ikke kun solgte til deres eget hjemland. En af de største var firmaet Krupp, som med sine stålkanoner blev særligt populær i Preussen. Efter den fransk-preussiske krig (juli 1870 til maj 1871) endte med en sejr til Preussen blandt andet på grund af Krupps kanoner, blev disse eftertragtede verden over.
Våbenkapløb
Krupps succes startede et våbenkapløb mellem 3 af de største våbenfabrikanter; tyske Krupp, det franske Schneider-Creusot og det engelske Armstrong. Firmaet Armstrong blev med tiden slået sammen med firmaet Vickers, berømt for Maxim maskinkanonen. Maxim havde været brugt i over 25 krige og det skyldtes blandt andet våbenhandleren Basil Zaharoff. Manden havde tilnavnet ”the merchant of death” og var kendt for skruppelløst at sælge til flere sider af konflikter.
Med så mange magtfulde våbenhandlere ivrige efter at sælge deres våben og udvikle de mest effektive, var det intet under, at Garderhøjfortet opkøbte de bedste våben, de kunne, fra flere forskellige steder.
På Garderhøjfortet er der skyts fra Sverige, Tyskland, Frankrig og England. Det kan virke underligt, at danskerne købte våben fra Tyskland så relativt kort tid efter nederlaget i 1864, men kanonerne fra Grusonwerk var af høj kvalitet, og man købte det bedste, man kunne få.
Dødens købmand
Basil Zaharoff (1849-1936) var en kendt og berygtet våbenhandler, der solgte til flere sider af verserende konflikter.
Basil Zaharoff inspirerede Tintins tegner Hergé til karakteren Basil Bazaroff i ”Tintin og det knuste øre”, der udkom i 1937.
Kanonen Tykke Bertha satte nye standarder
Hen mod slutningen af 1. Verdenskrig var der opfundet kanoner, som kunne skyde så langt, at de kunne stå uden for rækkevidden af kanonerne på Garderhøjfort og stadig ramme København. Samtidig var fly blevet mere og mere almindelige inden for krigsførelse, og Garderhøjfortet og resten af Københavns Befæstning var derfor forældede.
Godt hjulpet af Tykke Bertha indtog tyske tropper den belgiske by Liège d. 16. august 1914.
Foto: Hermann Rex/ Wikimedia
Model:42 centimetre M-GerätKaliber:42 cmRækkevidde:9300 meterSkudhastighed:1 skud på 7,5 minutterVægt:42,6 tonBygget af:Krupp, Tyskland
Tykke Bertha – granat
Foto: Hermann Rex, 1914/ Wikimedia
Øgenavnet Tykke Bertha (på tysk: Dicke Bertha), blev valgt af de tyske soldater med reference til Krupp familiens overhoved Bertha Krupp.
Senere blev det slang for al tysk tungt artilleri, men primært 42 cm kanonerne.
Bertha Krupp (1886-1957) var enearving til det tyske firma Krupp, en af verdens største og mest magtfulde industrikoncerner.
Hun blev gift med Gustav von Bohlen und Halbach, som antog navnet Krupp.
Under deres ægteskab blev virksomheden ledet af Gustav, men Bertha forblev en vigtig figur i Krupp-dynastiet. Krupp-koncernen spillede en central rolle i Tysklands økonomi og militære produktion, især under de to verdenskrige.
Foto: Nicola Perscheid/ Wikimedia
Tysk annonce: Cigaretmærket “Bomben-Erfolg” (bombesucces) blev produceret af firmaet Boehm & Co. i Hamburg kort efter begyndelsen af Første Verdenskrig.
Navnet spillede på samtidens krigsretorik og skulle fremme produktet ved at knytte det til en følelse af patriotisme og militær succes.
Tysk krigshumor: “Men Bertha!” lyder inskriptionen på postkortet, mens hun groft løsner en salve af 42 cm artilleri mod den engelske kyst ved Dover. Solen, der går ned over England, ser bekymret ud, da den tyske flåde nærmer sig.
Kilde: University of Wisconsin–Madison. Libraries.