Kommende events (Dansk)Modstandskamp

Køreplaner og krigshistorie

Modstandskamp og jernbanesabotagen i nyt lys

Torsdag den 2. maj kl. 18.30

Jernbanesabotagen Som optakt til årsdagen for Danmarks befrielse 4. maj 1945 kommer foredragsholder Jan Carstens ud på Garderhøjfortet og fortæller om hvordan jernbanesabotagen havde en helt reel betydning. Jan Carstens vil gerne slutte fred med den historiske strid om jernbanesabotagens betydning, og fortæller om hvordan de danske sabotørers indsats havde afgørende betydning for de allieredes sejr – men det skyldtes ikke forsinkelser af troppetransporter. Engelske agenter styrede og koordinerede sabotagen Den danske modstandskamp var en del af de allieredes strategi, og dermed en del af en større samlet plan for krigens afsluttende fase. Selvom modstandsbevægelsens enkelte aktioner havde begrænset effekt, var de med til at lægge et konstant pres på besættelsesmagten og skabe usikkerhed og frustration hos den tyske militære ledelse.

Modstandsbevægelsen og jernbanerne

Den danske modstandskamp var en del af verdenshistoriens mest vellykkede krigslist. Målet med jernbanesabotagen var, at sabotørerne helt skulle forhindre de tyske troppetransporter. Nyere udenlandsk forskning har analyseret de allieredes planlægning af krigens afsluttende fase, og det er en kendsgerning at efterretningsvirksomhed, og brugen af intensiv misinformation blev nøglen til sejr. Mange af aktionerne er som revet ud af en moderne spionhistorie; men den rigtige historie rummer ofte de bedste historier. Den danske del af beretningen er bestemt ikke kedelig og kan give os et nyt lys at se begivenhederne i, og 74 år efter befrielsen dukker der stadig ukendte spændende detaljer op i arkiverne. Arrangementet er sket i samarbejde med Frihedsmuseets Venner og foredraget er gratis – men der er et begrænset antal billetter og der skal derfor bestilles billet på forhånd. Billetter kan bestilles her: