skip to Main Content

Garderhøjfondens Nævn

Garderhøjfortet blev bygget ved hjælp af private midler, og da det færdige fort blev overdraget til Krigsministeriet den 27. august 1892 var det i realiteten kun til låns for staten, der så forpligtede sig til at holde fortet vedlige. Af gavebrevet fremgik det:  “Parcellerne maa ingen Sinde anvendes paa anden Maade end som et Led i Land­befæstningen af København”. Når dette formål ikke længere kunne tjenes, skulle et 7-mands nævn beslut­te, hvad der skulle ske med fortet.

1892 Garderhøjfortet overdrages til Krigsministeriet

1920 Københavns Befæstning nedlægges

Da befæstningen blev nedlagt i 1920, trådte Nævnet derfor i aktion. Nævnet skulle supplere sig selv, når nogen gik bort eller hvis et nævnsmedlem ikke længere ønskede at være med.  Det skete i 1913 og 1918 samt igen i 1929 og 1930. Herefter skete der så desværre det, at de 7 mænd i Nævnet  ikke blev suppleret, og den sidste af Nævnets medlemmer faldt bort i 1945. Da 7-mands Nævnet ikke supplerede sig, betød det, at Garderhøjfortet, som det eneste landfort i lang tid kom til at høre under Krigsministeriet – senere Forsvarsmini­steriet.

Hærens Tekniske Korps benyttede fra 1920 – hvor fortet var nedlagt – Garderhøjfortet til oplagring af ammunition til hæren. I 1930 fik man Nævnets tilladelse til også at opmagasinere ammunition i fodfolkskasernen. Aftalen mellem Krigsministeriet og Nævnet blev fornyet den 4. februar 1931.

Efter 2. Verdenskrig blev fortet brugt af Forsvaret som øvelsesområde blandt andet for Forsvarets Sanitetsskole, andre militære enheder og hjemmeværnet.

1960’erne nye ideer og herreløs ejendom

Da fortet ikke længere kunne anvendes fremkom der flere idéer til brugen af det. I slutningen af 1960’erne ønskede Civilforsvarsstyrelsen for eksempel undersøgt, om man kunne overtage fortet for at opføre en kontorbygning. Forsvarsministeriet overvejede i 1969 at bygge et nyt Meteorologisk Institut på Garderhøjfortets område. Men også dette blev forhindret, blandt andet fordi Nævnet ikke kunne tage stilling til anden brug eller salg, da det som beskrevet ikke havde suppleret sig selv.

Forsvarsministeriet tilskrev derfor Justitsministeriet i marts 1970 for at få klarhed over ejendomsretten til fortet. I svaret fremgik blandt andet, at Forsvarsministeriet burde drage omsorg for at Nævnet på ny blev konstitueret. Man forsøgte derfor i september 1975 gennem anmodning i Statstidende at komme i forbindelse med eventuelle nævnsmedlemmer. Da dette ikke gav noget resultat, henvendte Forsvarsministeriet sig igen til Justitsministeriet for at få en udtalelse om ejendomsretten til fortet. Af svaret herfra i september 1976 fremgik det, at man efter fornyet overvejelse anså Garderhøjfortet som “herreløs arv, der således tilhører statskassen”.

Med denne baggrund blev servitutterne vedrørende fortets anvendelse i Land­befæst­ningen i januar 1977 slettet af Civildommeren i Gentofte på begæring af Forsvars­ministeriet. Herefter bemærkedes det, at Krigsministeriet – nu Forsvarsministeriet – på statens vegne stod anført som ejer af ejendommen uden begrænsninger.

1990’erne Fortidsmindefredning og genoprettelse af nævn

Da Forsvaret fortsat ikke ønskede at udnytte Garderhøjfortet og andre ældre bygningsværker, blev “Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat” oprettet i 1992. Sekretariatet skulle blandt andet fremkomme med forslag til, hvordan Garderhøjfortet og de øvrige bygningsværker kunne bevares og udnyttes i fremtiden. Sekretariatet sluttede et ud­valgsarbejde i 1993 med at konkludere, at enten kunne fortet afhændes eller det kunne forblive i Forsvarsministeriets besiddelse. Efterfølgende besluttedes det, at man skulle for­søge at afhænde fortet.

Den gamle konstruktion med et 7-mands nævn, med danske mænd hvem fædrelandets forsvar ligger alvorligt på hjerte, blev genoprettet som “Garderhøjfonden”. Det genop­ståede Nævn bestod af:

  • Ceremonimester, oberstløjtnant, kammerherre Christian Eugen-Olsen (formand),
  • Informationschef, cand.jur Jørgen Bonne,
  • Den Kongelige Jægermester, statsskovridder, hofjægermester Klaus Waage Sørensen,
  • Professor, dr.jur. & phil. Ditlev Tamm,
  • Direktør, cand.jur. Frederik Teisen,
  • Civilingeniør Henrik Heikel Vinther og
  • Advokat, oberstløjtnant Henrik baron Wedell-Wedellsborg.

Den 24. marts 1996, knap 110 år efter grundstenens nedlæggelse, kunne forsvarsmi­nister Hans Hækkerup så give fortet tilbage til 7-mands Nævnet, ved Garderhøjfondens formand Ceremonimester Christian Eugen-Olsen.

Det er nu Garderhøjfondens – Nævnets – formål:

  • at overtage Garderhøjfortet,
  • at fremskaffe midler til at restaurere fortet og at føre det tilbage til sit oprindelige udseende,
  • at renovere og vedligeholde voldanlæggene og det øvrige område omkring fortet,
  • at åbne fortet for offentligheden,
  • gennem udstillinger eller på anden måde at anskueliggøre Danmarks og Europas krigshistorie og fortifikatoriske værker,
  • at anvende fortet til andre kulturelle formål, der naturligt kan finde sted på fortet,
  • at anvende området til rekreative formål med respekt for fortet og naturen,
  • at forestå den daglige drift, vedligeholdelse, anvendelse og administration af regler for offentlig adgang med mere, samt
  • i overensstemmelse med gavebrevets bestemmelser at virke til gavn for fædrelandets forsvar.

Praktiske oplysninger

Historien om Jægersborg Kaserne.

Billedtekst

Garderhøjfondens Nævn har i årene haft følgende medlemmer:

  • Ceremonimester, oberstløjtnant, kammerherre Christian Eugen-Olsen. Formand fra 1996 til 2014 (formand),
  • Informationschef, cand.jur. Jørgen Bonne, fra 1996 til 2001
  • Den Kongelige Jægermester, statsskovridder, hofjægermester Klaus Waage Sørensen, fra 1996 til 2001
  • Professor, dr.jur. & phil. Ditlev Tamm, fra 1996 til 2001
  • Direktør, cand.jur. Frederik Teisen, fra 1996 til 2010
  • Civilingeniør Henrik Heikel Vinther, fra 1996 til 2006
  • Advokat, oberstløjtnant Henrik baron Wedell-Wedellsborg, fra 1996 til 2014
  • Henning Bach Christensen, fra 2001 til 2006
  • Inspektør på Tøjhusmuseet, Kay Søren Nielsen, fra 2001 til 2006
  • Entreprenør Peter Ortmann, fra 2006 til 2022
  • Historisk Leder, specialkonsulent Eric Lerdrup Bourgois, fra 2014 til 2022

I dag består Garderhøjfondens nævn af følgende:

  • Oberst, kammerherre Lasse Harkjær, fra 2006, formand fra 2014
  • Advokat Kirsten Kierkegaard, fra 2007
  • Afdelingschef, oberstløjtnant af reserven Peder Jon Andersen, fra 2008
  • Associeret partner, advokat Philip A. Borreschmidt, fra 2014
  • Direktør Asger Høeg, fra 2014
  • Bygningsingeniør Christian Melchiorsen, fra 2022
  • Kaptajn-R og MSc i Social Science Ann-Christina Salquist, fra 2022

Til at hjælpe sig har Garderhøjfonden en Kommandant som den daglige leder. Dette har været:

  • Peter Juul, fra 1996 til 2012
  • Flemming Torp, fra 2012

Garderhøjfondens fundats kan ses herunder:

Back To Top