skip to Main Content

Skytset på fortet

Garderhøjfortet var bestykket med fire 15 cm kanoner, to 75 mm kanoner, to 53 mm kanoner og fire 47 mm kanoner samt lettere skyts og håndvåben. To af 15 cm kanonerne var anbragt i et dobbelttårn, som hed et ”15 cm To-kanontårn”.

Garderhøjfortet var topmoderne, da det blev bygget. Det var blandt andet indrettet med forsvindingstårne, hvor soldaterne var beskyttet på to måder. For det første var tårnet pansret, og for det andet var tårnet kun hævet – og dermed synligt – når man skulle skyde.

Dermed er man i sikkerhed, mens man lader kanonen. Når man hævede og sænkede forsvindingstårnene eller hejste ammunitionen op til kanonen, foregik det med håndkraft, håndsving og pedalkraft. Andre tårne havde den klassiske pansrede kuppel til beskyttelse. Det var ikke nær så godt som forsvindingstårnene, men det var billigere.

Forsvindingstårne

Garderhøjfort har fire forsvindingstårne: To 75 mm kanontårne og to observationstårne. Når kontravægten hægtes på tårnet, synker hele vægten ned, og tårnet stiger op. Når vægten fjernes igen, kommer tårnet ned i højde med jordoverfladen.

Kaliber = diameter

En kanons kaliber måles på kanonløbets størrelse. 

En 15 cm kanon har et kanonløb, der er 15 cm i diameter

SKYTSETS RÆKKEVIDDE

Nuværende brug

2 kanonen er i øjeblikket det eneste kanontårn på Garderhøjfortet, der stadig fungerer. Fortets kanonlaug vedligeholder kanonen og ønsket er at gøre flere af dem funktionsdygtige. Kanonerne bruges til mange af fortets aktiviteter. Gæster kan prøve at skubbe det 100 tons tunge tårn rundt i forbindelse med rundvisninger, børnefødselsdage, teambuildings og så videre.

Når der er tilladelse til at affyre kanonen, sker det den sidste søndag i hver måned kl. 12. Der skydes med ½ kg løst krudt, hvilket stadig giver 128 decibel under kuplen og 80 decibel på volden rundt om fortet. Derfor har kanonlauget naturligvis høreværn og ørepropper på.

Salutering på Garderhøjfortet

Kanonsalut fra fortets 15 cm to-kanon

Foto: Garderhøjfortet

SKYTSET PÅ GARDERHØJFORTET

Fortet genlyder af et gjaldende Spektakel. Skytsgangen er en Larmcentral, som vilde forfærde et Medlem af „Foreningen mod unødig Støj”: Kommandoord, Skralden af Paler mod Tandhjul, Brag af Kontravægte, der gaar for haardt i Bund, danner Hovedbestanddelene i denne Tumult.

Pansertårn med To-kanoner – fortets tungeste skyts

To-kanonen var Garderhøjfortets tungeste skyts. To-kanonens tårn og tårnmekanisme omfattede to etager. Den øverste rummede selve tårnet med de to 15 centimeter kanoner med 1,5 meter imellem sig. Mellem de to kanoner var kanonkommandørens plads. Under kanontårnet var der ammunitionsdepoter, hvorfra ammunitionen kunne hejses op til kanontårnets øverste etage.

Indirekte skydning

To-kanonens tårn lå lavere end tårnene til det øvrige skyts. Det betød, at To-kanonen kun kunne skyde direkte mod øst, syd og vest. Hvis den skulle skyde mod nord, måtte man bruge indirekte skydning. Ved direkte skydning kunne kanonkommandøren kigge ud via et mandehul med løst dæksel, og han kunne bruge en sigterende med sigtekorn lige som på et gevær. Men hvis der skulle skydes mod nord, måtte man indstille kanonen fra nederste etage i kanontårnet. Herfra kunne man dreje øverste etage ved hjælp af en sigteskala. ( mand havde til opgave at dreje tårnet hurtigt, og præcist. Hvis kanonkommandøren gav besked om at sigte på Ermelundsbroen, kunne man i underetagen se på skalaen, i hvilken retning man skulle stille kanontårnet. 7 andre artillerister arbejdede med at lade og affyre kanonen.

Hårdt arbejde, varme og øreskader

Arbejdet i tårnet var hårdt og opslidende. Tunge granater skulle hejses op med håndkraft. Det samme gjaldt kanonrør og andet tungt materiel, der skulle repareres eller udskiftes. Derudover støjede det enormt meget, når kanonen affyrede en 38 kg granat med 3 kg krudt. Soldaterne havde ingen beskyttelse til ørerne, hvilket gav store støjskader. Ud over larmen, var der især om sommeren meget varmt i tårnet, da kuplen holder på temperaturen. Der blev også hurtigt tilrøget, da kanonkommandøren stod det eneste sted, røgen kunne komme ud.

Hvad man kan se, og hvor

I underetagen af kanontårnet kan man se, at der har været forberedt skydninger mod fremrykkende fjender ved eksempelvis Ermelundsbroen og dæmningerne i fæstningskanalen i forbindelse med oversvømmelserne. Det var nemlig vigtige konstruktioner, som fjenden ikke måtte få kontrol over.

Pansertårn med to 15 cm kanoner

  • Drejetårn bestående af forpanser, kuppel og tårnbygning
  • Bygget af Grusonwerk, Tyskland, 1889
  • Samlet vægt: 200 ton
  • Bevæbning: 2 stk 15 cm kanoner
  • Kanoner, model 1887 leveret af Finspong, Sverige
  • Rækkevidde: 5.700 meter
  • Skudhastighed: 2 skud i minuttet
  • Vægt af hver kanon: 3 tons
  • Bemanding: 8 mand til at dreje tårnet.1 omgang =  10½ omgange. Ved træning skulle soldaterne nå samtlige omgange på 1 minut. 7 mand var øverst i tårnet og stod for ladning, affyring og for at dirigere underetagen efter det ønskede mål.

På Garderhøjfortet var To-kanonens rækkevidde 5.700 meter, fordi den ikke kunne bevæge sig så meget i højden. Den normale rækkevidde for den type kanon er 7.500 meter

Finspong (Finspång), var Sveriges førende kanonfabrik. I 1911 havde Bofors opkøbt Finspong

I 1893 fusionerede de tyske firmaer Grusonwerk og Krupp.

Skytsetagen

En stor del af skytset bliver betjent på skytsetagen. Der er flere kanoner med forskellig rækkevidde, så man både kan skyde efter fjenden på lang og på kort afstand. De langtrækkende kanoner er placeret oven på artillerikasernen. De kortrækkende våben peger ud mod graven og er rettet mod fjender i nærheden af fortet. En del af skytset er beregnet til at skyde efter vigtige mål i selve Københavns Befæstning. På den måde forhindrer man, at fjenden får kontrol over dem.

Snit af skytsetagen og placering af diverse skyts.

Foto: Garderhøjfortet

Det er muligt at se fortets største kanontårn i forbindelse med rundvisninger, børnefødselsdage, teambuildings eller skoleforløb. Tårnet vejer 100 tons, men kan alligevel drejes rundt. Kanonen virker stadig, så der er kun adgang med en ansat.

Foto: Garderhøjfortet

15 cm kanoner

En stor del af skytset bliver betjent på skytsetagen. Der er flere kanoner med forskellig rækkevidde, så man både kan skyde efter fjenden på lang og på kort afstand. De langtrækkende kanoner er placeret oven på artillerikasernen. De kortrækkende våben peger ud mod graven og er rettet mod fjender i nærheden af fortet. En del af skytset er beregnet til at skyde efter vigtige mål i selve Københavns Befæstning. På den måde forhindrede man, at fjenden fik kontrol over dem.

  • Drejetårn bestående af forpanser, kuppel og tårnbygning
  • Bevæbning: 1 stk. 15 cm kanon
  • Kanoner: Stålkanon model 1884 af mærket Grusonverk, Tyskland
  • Rækkevidde 5500 meter
  • Skudhastighed: 3 skud på 4 minutter
  • Samlet vægt: 40 tons hver
  • Vægt af den enkelte kanon: ca. 1,5 tons
  • Bygget af: Krupp, Tyskland, 1889

Observationstårne

På hver side af de to kanoner i enkelttårne er der et observationstårn, der fungerer som forsvindingstårn. Herfra observerer og leder man den direkte skydning fra kanonerne. Tårnet har blandt andet en kuppel med huller, som observatøren kigger ud af, mens han er beskyttet af kuplens stålkappe. Observatøren sidder på et sæde med et lille bord foran sig. Inde i kuplen er der en skala, som han aflæser for at vurdere fjendens position. Observatøren har også et meget detaljeret panoramabillede, som bruges til at angive en fjendes position temmelig nøjagtigt.

Tårnet sænkes og hæves ved hjælp af en kontravægt. Tårnet hæves kun kort for at se, hvad fortets udkigsposter viser eller for at se fjendens position.

  • Forsvindingstårn, model 1890
  • Vægt: hvert tårn vejede 6 ton
  • Bygget af: Borch & Henriksen, Danmark

75 mm kanoner

På hver af fortets fløje er der et tårn til en 75 millimeter kanon. Tårnene er fra den franske fabrik ”Compagnie des Hauts-Fourneaux, Saint Chamond”, og kanonerne er fra det tyske firma ”Krupp”. Før man kan skyde med kanonen, skal den vippes frem i skydestilling. Ved hjælp af en særlig mekanisme kan man skyde kanonen frem og ud gennem siden af tårnet. Der er plads til 42 patroner i toppen af tårnet. Når man skyder, må man hele tiden sørge for at hejse ny ammunition op fra underetagen i tårnet.

  • Forsvindingstårn model 1890
  • Bevæbning: 75 mm hurtigtskydende stålkanon
  • Kanoner: Model 1889 af mærket Krupp, Tyskland
  • Rækkevidde 3800 meter
  • Skudhastighed: 10 skud i minuttet
  • Samlet vægt: 60 tons hver
  • Vægt af den enkelte kanon: 325 kilo
  • Bygget af: Compagnie de Hauts-Forneaux, Saint Chamond, 1890, Frankrig

53 mm kanoner

To 53 millimeter hurtigt skydende kanoner står placeret langs strubefacaden i hver deres forsvindingstårne. De er også fra det tyske Grusonwerk og forsvarer strubefacaden. Når man skyder fra tårnet, bliver en pal i underrummet trådt ned, hvorved tårnet hæver sig på grund af kontravægten.

  • Forsvindingstårn model 1892
  • Bevæbning: 53 mm hurtigtskydende
  • Kanoner: Model 1890 af mærket Grusonwerk, Tyskland
  • Rækkevidde 3200 meter
  • Skudhastighed: 20 skud i minuttet
  • Samlet vægt: 14 tons hver
  • Vægt af den enkelte kanon: 142 kilo
  • Bygget af: Grusonwerk, Tyskland

Kaponiere

3 kaponierer flankerede fortets grav både med 47 mm maskinkanoner og med 8 mm to-løbet maskingeværer. Der var et i hver ende af infanterikasernen, som desværre ikke eksisterer længere. Forrest på artillerikasernen, i det, der kaldes strubefacaden, er den eneste tilbageværende kaponiere, som beskytter fronten af fortet.

Kaponiere er fransk og betyder egentlig ”bur til kapuner”. Kapuner er kastrerede haner. Rum af denne type fik navnet, fordi artilleristerne mente, at der var plads som i et hønsehus derinde.

47 mm kanoner

For at sikre gravene rundt om fortet er der indbygget forskelligt skyts til forsvar mod fjender, der er nået tæt på. Strubekaponieren skal sikre strubegraven og indgangen til fortet. “Struben” er den side af fortet, der vender væk fra fjenden. Her er der én 47 millimeter kanon fra det franske firma ”Hotchkiss”. I fodfolkskasernen er der også kaponierer til sikring af face- og flankegravene. I den nordvestlige kaponiere er der to 47 millimeter kanoner, og i den nordøstlige kaponiere er der én. Begge steder er der også maskingeværer også kaldet mitrailleuser.

  • Kaponiere-bevæbning: 4 stk 47 mm kanoner
  • Kanoner: Model 1887 af mærket Hotchkiss, Frankrig
  • Rækkevidde 3500 meter
  • Skudhastighed: 20 skud i minuttet
  • Vægt: 225 kg

8 mm maskingeværer

I hver poterne er der en lejder, som leder op til et forsvindingstårn, der er udstyret med et 10-løbet 8 mm maskingeværer m/1889 også kaldet model Gatling. Våbnene er indkøbt fra det engelske firma Cammel & Co. I 1900 var disse maskingeværer forældede. De blev derfor erstattet af Maxim Nordenfelt maskingeværer i stedet. Disse forblev i brug frem til Garderhøjfortets nedlukning i 1920.

De 3 kaponierer på fortet er udover 47 mm maskinkanoner også udstyret med 8 mm 2-løbet maskingeværer. Geværerne var af mærket Gardner og de havde til opgave af beskytte graven rundt om fortet.

  • Nærforsvar: 2-løbet 8 mm maskingeværer, placeret i kaponiererne
  • Maskingeværer: Model 1889 af mærket Gardner, England
  • Rækkevidde 600 meter
  • Skudhastighed: 250 skud i minuttet
  • Vægt: 225 kg
  • Forsvindingstårn: Gammel & Co, England
  • Bevæbning: 10-løbet 8 mm maskingeværer
  • Rækkevidde 600 meter
  • Skudhastighed: 400 skud i minuttet, senere 600 skud i minuttet med nyere kanoner
  • Vægt af forsvindingstårn: 20 ton
  • Bygget af: 1892-1900, Gatling,, England. Erstattet i 1900 af maskingeværer af mærket Maxim Nordenfelt, England

Våbenhandel

I midten af 1800-tallet og frem blev det mere og mere normalt for våbenfirmaer at ekspandere deres salg, så de ikke kun solgte til deres eget hjemland. En af de største var firmaet Krupp, som med sine stålkanoner blev særligt populær i Preussen. Efter den fransk-preussiske krig endte med en sejr til Preussen blandt andet på grund af Krupps kanoner, blev disse eftertragtede verden over.

Våbenkapløb

Krupps succes startede et våbenkapløb mellem 3 af de største våbenfabrikanter; tyske Krupp, det franske Schneider-Creusot og det engelske Armstrong.  Firmaet Armstrong blev med tiden slået sammen med firmaet Vickers, berømt for Maxim maskinkanonen. Maxim havde været brugt i over 25 krige og det skyldtes blandt andet våbenhandleren Basil Zaharoff. Manden havde tilnavnet ”the merchant of death” og var kendt for skruppelløst at sælge til flere sider af konflikter.

Med så mange magtfulde våbenhandlere ivrige efter at sælge deres våben og udvikle de mest effektive, var det intet under, at Garderhøjfortet opkøbte de bedste våben, de kunne, fra flere forskellige steder.

På Garderhøjfortet er der skyts fra Sverige, Tyskland, Frankrig og England. Det kan virke underligt, at danskerne købte våben fra Tyskland så relativt kort tid efter nederlaget i 1864, men kanonerne fra Grusonwerk var af høj kvalitet, og man købte det bedste, man kunne få.

Dødens købmand

Basil Zaharoff (1849-1936) var en kendt og berygtet våbenhandler, der solgte til flere sider af verserende konflikter. 

Basil Zaharoff inspirerede Tintins tegner Hergé til karakteren Basil Bazaroff i ”Tintin og det knuste øre”, der udkom i 1937 (1943 i farvelagt udgave).

Tykke Bertha

Hen mod slutningen af 1. Verdenskrig var der opfundet kanoner, som kunne skyde så langt, at de kunne stå uden for rækkevidden af kanonerne på Garderhøjfort og stadig ramme København. Samtidig var fly blevet mere og mere almindelige inden for krigsførelse, og Garderhøjfortet og resten af Københavns Befæstning var derfor forældede.

Tykke Bertha (tysk: ”Dicke Bertha”), blev valgt af soldaterne som reference til Krupp familiens daværende overhoved Bertha. Senere blev det slang for al tysk tungt artilleri, men primært 42 cm kanonerne.

Back To Top