Matematik mysterier

Matematik mysterier

Escaperooms med kreative matematik opgaver

Matematik

Klassetrin 7. – 10. klasse

Varighed 2 timer, 15 minutter

Fag Matematik og historie

Underviser Undervisere fra Garderhøjfortet.

Pris 850 kr.

Klassen bliver delt i 2 hold. Det ene hold kommer på en rundvisning på fortet med fokus på matematikken i kanontårnet og fortets historie. Som en del af rundvisningen kommer de op i fortets store 2-kanontårn. Her prøver de kræfter med at skubbe det 100 tons tunge tårn rundt og beregner hvor mange gange de selv skal gå rundt for at få kanontårnet til at dreje 1 omgang.

Matematik

Det andet hold “lukkes inde” i fortets infanterikaserne hvor der er koldt og dunkelt. Her bliver de delt op i tre rum med hver deres udfordringer. For at komme ud og videre til den sidste fælles opgave må de samarbejde og bruge anvendt matematik til at skaffe de 3 koder de skal bruge i rummet. Opgaverne omhandler emner såsom geometri, rumfang, trigonometri, algebra mm. Herefter bytter de 2 hold.

Formålet med forløbet er at eleverne skal bruge matematikken til at løse fysiske opgaver for dermed at få en bredere forståelse for faget og dets relevans i hverdagen.

Som matematik-fagteam er I meget velkomne til at komme og prøve forløbet sammen inden I booker forløbet til eleverne. I kan herefter evt. låne et af fortets mødelokaler til at holde jeres fagteam-møde i.

Som introduktion er her en video, der forklarer alle reglerne ved rummene og de opgaver, som eleverne skal klare.

Matematik mysterier