Lille land, hvad nu?

Danmark var forbløffende dårligt forberedt til et militært opgør i 1864. Hæren var under omorganisering med utilstrækkeligt uddannede befalingsmænd og alt for få officerer.

Værst var dog næsten den overdrevne tillid til det danske militær, som opstod efter ”sejren” i 1850. Desuden havde Dannevirkestillingen nærmest en mytisk plads i det danske sind, men reelt var den kun et par meter høj.

Mod den overlegne tyske hær havde de danske tropper ingen reel chance, og de trak sig tilbage for at undgå et regulært blodbad. 

Nationalitetsfølelsen blomstrer

Efter tabet af Sønderjylland var Danmark for alvor blevet et lille land. På et øjeblik mistede riget 36% af befolkningen, og 1/5 af landet var nu tysk. Befolkningen begyndte nu i højere grad at vende blikket indad mod landets gode sider, som blev forskønnet i sange, digte og historier. 

Imens denne nationalitetsfølelse strømmede gennem landet, var der et stort spørgsmål, som plagede politikerne: Hvordan skulle landet nu forsvares?

Kvindekanonerne

Hvad har kvindekanonerne med Garderhøj Fortet at gøre? Jo, indsamlingen til køb af de 8 kanoner, i folkemunde kaldet kvindekanonerne, var den afgørende inspiration til stiftelsen af ”Den frivillige selvbeskatning til Forsvarets fremme” og dermed indsamlingen af penge til at bygge Garderhøj Fortet.

Det hele startede med en anonym sønderjysk kvinde, der indsendte et læserbrev i marts 1882 til tidsskriftet ”Vort Forsvar” med en henstilling til de danske kvinder. Den anonyme kvinde var meget bekymret for Danmarks fremtid, da de danske politikere ikke kunne blive enige om forsvarspolitikken, der var endt med at blive gidsel i Forfatningskampen mellem Højre og Venstre. Hendes hovedargument var, at det var kvinderne, der leverede sønner til krigen, og når mændene var handlingslammede, var det kvindernes pligt at handle.

Denne opfordring tog Sofie Jensen fra Fyn til sig. Hun begyndte at samle underskrifter ind blandt de fynske kvinder til en forsvarsadresse. Hun fik indsamlet 3783 underskrifter, og den 26. juli 1882 var en række fynske kvinder i audiens hos kongen, hvor de overrakte ham forsvarsadressen og bad ham om at gøre noget ved landets forsvar.

Under indsamlingen havde flere kvinder givet udtryk for, at de hellere ville give penge end at sætte deres navn på en underskriftsindsamling. Denne ide tog Louise Fenger fra København sammen med 23 andre kvinder op og startede en indsamling blandt kvinder med det formål at købe nogle kanoner.

I løbet af både underskriftsindsamlingen og pengeindsamlingen blev kvinderne mødt med mange negative reaktioner især i pressen: de skulle ikke blande sig i politik, det var kun for mænd, de skulle blive ved deres læst som skomageren og blive hjemme og passe deres hus, de var til grin over hele landet osv. Kvinderne gav dog ikke op, og de fik indsamlet 80.000 kr. (nutidskroner: ca. 5,7 millioner). Den 5. februar 1885 var Louise Fenger og 7 andre kvinder i audiens hos kongen, hvor de overrakte ham de 8 kanoner indkøbt hos Krupp i Tyskland. De pointerede, at de godt vidste, at 8 kanoner ikke kunne redde Danmark i en evt. krig, men det var en symbolsk handling, der skulle få andre til også at handle for at sikre landets værn.

De 8 kanoner blev opstillet på Christiansholms batteri i østre og vestre kvindebatteri med 4 stk. i hver.