skip to Main Content

Garderhøjfortets Matematiske Escape Rooms

Oplev en intens og anderledes aktivitet med familien, vennegruppe eller med kollegaerne!
I skal løse gåder og arbejde tæt sammen.
Få en times sjov og spændende oplevelse, hvor I samtidig lærer mere om matematik og historie.

Hvad er et Escape Room?

Escape Rooms er blevet meget populære og udbydes kommercielt i hele verden. Et Escape Room er et rum hvor deltagerne lukkes inde og kun kan komme ud, hvis de løser en udfordring i form af opgaver eller gåder. Narrativet er ofte mystisk, skræmmende eller eksotisk med et stort element af spænding. Garderhøjfortets nye Escape Rooms er lidt anderledes end andre rum fordi de er lavet med et formål om at skabe interesse for historie og matematik. Rummene er en form for tidsrejse tilbage til 1. verdenskrig hvor man skal træne, så man kan være klar til et eventuelt angreb på Danmark.

Praktiske oplysninger

  • Aldersgruppe: Fra 10 år
  • Aktivitet: 60 minutter
  • Pris: 200 DKK per person
  • Sprog: Dansk
  • Antal deltagere: Der kan være max. 6 personer i hvert rum. Rummene egner sig til familier med børn over 10 år, firmaer, vennegrupper og lignende.
    Det er muligt at booke alle 3 rum på én gang hvis man kommer med en stor gruppe.
  • Book et besøg:
    Privat gruppe/ familiegruppe
    Firma 
    Børnefødselsdag

Tre forskellige Escape Rooms

På Garderhøjfortet finder du tre Escape Rooms med hver deres historie og udfordringer:

OVERSVØMMELSESRUMMET

I er ingeniører og skal sikre at oversvømmelsen af Nordfronten gennemføres så den kan sinke fjendens fremmarch mest muligt. Først skal I have helt styr på systemet af dæmninger og så skal I igangsætte den store oversvømmelse.

KANONRUMMET

I er artillerister og skal gøre klar til affyring af fortets kanoner. Før I kan skyde kanonerne af, skal I have styr på granater, krudt og ikke mindst – hvilket mål I skal ramme.

STRATEGIRUMMET

I er officerer og skal holde det store overblik over de tyske planer for et angreb på Danmark. Hvordan kan I bedst afværge angrebet? I skal have styr på både togdriften, flåden og de tropper I har til rådighed.

Der kan være max. 6 personer i hvert rum. Rummene egner sig til familier med børn over 10 år, firmaer, venne-grupper og lignende.

Det er muligt at booke alle 3 rum på én gang hvis man kommer med en stor gruppe. I kan også tilkøbe en rundvisning, segwaytur, teambuilding eller et almindeligt besøg i Garderhøjfortets udstillinger som en del af pakken. Hvis I har særlige ønsker til rum kan I skrive det i feltet bemærkninger, vi kan dog ikke love at vi altid kan opfylde ønskerne.

Hvis I gerne vil besøge Garderhøjfortets udstillinger før eller efter jeres Escape room får I 50% rabat på entrébiletterne (Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter).

Fødselsdagsarrangementer

De matematiske Escape Rooms kan bookes til “børne”fødselsdage for unge mellem 12-17 år. Prisen for dette er 150 kr. pr. person. Der betales minimum for 10 personer.

Inkluderet i prisen er et besøg i Escape Room, 45 minutters teambuildingaktiviteter samt lån af spisesal på fortet. Hvis der er flere end 15 unge i gruppen deles de op i 2 hold, så det ene hold starter i Escape Rooms mens det andet laver teambuilding og så bytter de bagefter.

YouTube player
YouTube player

Prøv også rundvisning, teambuilding eller segway

I kan kombinere jeres besøg i Escape Rooms med en rundvisning på fortet, leje af lokaler, Teambuilding eller vores guidede segwaytur i Ermelunden

Få en rundvisning

Lav Teambuilding på fortet

Segwaytur på og omkring Garderhøjfortet

Tag madkassen med!

Før og efter jeres teambuilding: I er velkomne til at spise jeres medbragte mad i enten en af fortets messer eller på fortets udendørs borde og bænke.
Varme, kolde drikkevarer og is kan I købe i fortets butik.

Back To Top