Skip to content

Rundvisning på Garderhøjfortet

Få det hele med – book en rundvisning

Garderhøjfortets historie

Historien om Garderhøjfortet er helt særlig, fordi fortet er bygget for penge, som blev indsamlet blandt den Danske befolkning. Befolkningen frygtede, at tyskerne ville komme igen efter krigen i 1864, og regeringen kunne ikke blive enige om, hvordan landet skulle forsvares. Danske mænd og kvinder startede derfor deres egne indsamlinger og Garderhøjfortet er udelukkende opført vha. de indsamlede penge.

På den fulde rundvisning på Garderhøjfortet kommer vi rundt på hele fortets område og får alle de historiske detaljer med. Eleverne træder ind i historien, når de kommer ind i fortet, og historien bliver levendegjort da eleverne står i de samme omgivelser, som de soldater, der fortælles om.

Krigen i 1864 og Garderhøjfortets historie er altid en del af fortællingerne. Andre emner såsom soldaternes dagligdag og forhold, 1. verdenskrig, krigshistorie, Danmarks politiske forhold og medicin historie kan blive en del af rundvisningen alt afhængigt af den enkelte rundviser og elevernes spørgsmål.

Vi laver dialogbaserede rundvisninger og eleverne vil blive forsøgt inddraget i rundvisningen vha. spørgsmål og diverse aktiviteter.

Pansertårnet – 100 tons, 360 grader

Rundvisningerne kan tilpasses alt efter elevernes interesser, eller historiske emner, som klassen er i gang med i skolen.
En fast bestanddel af rundvisningerne er imidlertid Garderhøjfortets to-kanontårn.

Tårnet var top moderne teknologi, da det blev bygget i 1892. Dygtige smede har gjort kanontårnet i to etager fuldt funktionsdygtigt. Her kan eleverne opleve, hvordan det 100 tons tunge tårn kan drejes 360 grader og indstilles mod de mål, der var vigtige for forsvaret af befæstningen.

 

To-kanon-tårnet er kun tilgængeligt via rundvisninger.

Foto til venstre: Garderhøjfortet, Foto til højre: Garderhøjfortet

Infanterikasernen

Skulle der være et ønske om det, kan I på rundvisningen komme ind og se fortets Infanterikaserne. Her boede de infanterister (fodfolk), der skulle bemande det store oversvømmelsessystem omkring København. Infanterikasernen er kun tilgængelig på rundvisninger.

Praktiske oplysninger

  • Aldersgruppe: Rundvisningen kan tilpasses i niveau til alt fra indskoling til gymnasieklasser. To-kanontårnet er kun tilgængeligt via en vindeltrappe.
  • Aktivitet: ca. 1 time
  • Pris: 650,-
  • Antal deltagere: Max 22 personer (hvis I er flere, skal der bookes flere rundvisninger)
  • Sprog: Rundvisning på dansk eller engelsk.
  • Spørgsmål: ring til fortet på 39611734 eller 28351457 eller send en mail til garderhojfortet@gentofte.dk

Få det hele med – book en rundvisning

Kombinér en rundvisning på fortet med et af vores andre forløb: 

Særarrangementer

Vi laver også gerne særarrangementer, som er tilpasset netop jeres ønsker.
Kontakt os på email eller ring til os og få et godt tilbud.

Back To Top