Skip to content
Koncert med Christian IV's Vokalensemble

Onsdag den 27. september 2022

  • kl. 19:30-21:00

Foredrag

  • Pris: gratis
  • Billet: book billet her: Biletto
  • Sted: Garderhøjfortet
  • Spørgsmål: ring til fortet på 39611734 eller 28351457 eller send en mail til garderhojfortet@gentofte.dk

Kommende arrangementer på Garderhøjfortet

Christian IV's Vokalensemble

Mageløse musikalske mesterværker med Christian IV’s Vokalensemble

I det gamle militæranlæg Garderhøjfortets rå, men stemningsfulde atmosfære, vil Christian IV’s Vokalensemble lade to ender af den danske musikhistorie mødes i et program, hvor en af Danmarks vigtigste nulevende komponister Per Nørgård stilles over for Christian den IV’s huskomponist Mogens Pedersøn. I en fælles universel musikalsk verden af konsonans og dissonans – med 400 års adskillelse, mødes de to mestre i et program, der indrammer en stor del af dansk musikhistorie.

I en indlagt pause i koncerten vil publikum blive budt på et glas vin og en snack, der er inkluderet i billetprisen.

Program:

Per Nørgård (1932-)
Du skal plante et træ

Mogens Pedersøn (1585-1623)

Påskesekvens – Påskens offerlam til ære

Per Nørgård

Strandvalmue

Mogens Pedersøn

Missa Quinque Vocum:

Kyrie, Gloria, Credo og Sanctus

Per Nørgård (1932-)

Morgenmyte

Mogens Pedersøn

3 madrigaler:

Ecco la Primavera

Morirò, cor mio

Non fuggir

Per Nørgård

D’MONSTRANTZ VÖÖGELI

Mogens Pedersøn

Nu bede vi den Helligånd

Christian IV’s Vokalensemble er opkaldt efter Danmarks mest berygtede konge. En rigtig renæssancefyrste der omgav sig med pragt og vælde igennem imponerede bygningsværker, malerkunst og ikke mindst; den fineste musik dagens samfund kunne præstere.

Christian IV’s Vokalensemble blev i sin første udgave dannet af dirigent og cembalist Ruben Munk i 2005, og har med Christian IV’s Barokensemble opført mange af de store kirkemusikalske værker af Bach og Händel. I 2013 tog ensemblet en ny form og har siden besået af en stamme på 8 professionelle sangere fra Danmark, Norge og Sverige, der har som ambition at dyrke korsang på et internationalt niveau. Repertoiret er hovedsageligt a cappella-repertoiret fra renæssancen (1425-1625), men også nyere musik har ensemblets interesse.

Siden ensemblet i 2013 blev professionelt har det optrådt med kirkekoncerter overalt i Danmark, været på koncertturné til Baltikum, og gæstet flere musikfestivaler som Bornholms Musikfestival, Næstved Early Music Festival og Shakespearefestivalen på Kronborg Slot.

Koncerten er støttet af kulturpuljen i Gentofte Kommune
Back To Top