Rundvisning


Reservation til booking af rundvisning på Garderhojfortet i Gentofte - www.garderhojfortet.dk

Oplev Garderhøjfortet!

Kom og oplev Garderhøjfortets nyrenoverede kanoner der var langt forud for deres tid da de blev installeret. Pansertårnet er i 2 etager og er ved hjælp fra dygtige smede gjort fuldt funktionsdygtigt. Oplev hvordan det 100 tons tunge tårn kan drejes 360 grader og indstilles mod de mål, der var vigtige for forsvaret af befæstningen. Fornem stemningen under den 22 cm tykke jernkuppel der skulle forsvare soldaterne mod fjendens granater og se ammunitionselevatoren der gav soldaterne mulighed for at hejse de næsten 40 kilo tunge granater op til kanonerne fra ammunitionsdepoterne. Pansertårnet med kanonerne er kun tilgængeligt via rundvisninger. Den almindelige entré inkluderer vores korte rundvisning i det store pansertårn. Rundvisningen er af cirka 15 minutters varighed og afholdes cirka hver halve time.

OBS: Grundet afstandskravene i øjeblikket er kanontårnet kun tilgængeligt for grupper op til 4 personer. Vi tilbyder stadig korte rundvisninger ca. hver halve time i åbningstiden. Her får I en introduktion til fortets historie af vores super seje formidlere!

Fuld rundvisning

Få det hele med og book en fuld rundvisning på Garderhøjfortet. På den fulde rundvisning kommer vi rundt på hele fortets område og får alle de historiske detaljer med. Vi ser selvfølgelig også det drejelige pansertårn, og efter ønske går vi også på opdagelse i den glemte infanterikasserne. Den fulde rundvisning er for op til 22 personer og koster 500 kr. eksklusiv entré indenfor almindelig åbningstid og 1000 kr. eksklusiv entré udenfor almindelig åbningstid. Den er velegnet både til større grupper, og til jer der bare er nysgerrige. Det er muligt at booke flere sammenhængende rundvisninger, hvis gruppen er større end 22 personer.

For at booke din fulde rundvisning:

  • Ring på 39611734 eller 28351457
  • eller skriv en mail til garderhojfortet@gentofte.dk og fortæl os hvor mange i kommer, hvornår og om I har særlige ønsker, så bekræfter vi jeres booking hurtigst muligt.

Vi laver også gerne særarrangementer, som er tilpasset netop jeres ønsker. Kontakt os på ovenstående email eller telefonnummer og få et godt tilbud.

Rundvisninger kan afholdes på enten dansk eller engelsk.

Det er god mulighed for at kombinere rundvisningen med vores guidede segway tur. Læs mere om turen her 

Rundvisningen kan også kombineres med en guidet vandretur i Ermelunden. Ring for at høre mere om denne tur.

Rundvisning